En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

torsdag den 28. februar 2013

Valnøddeguf......

Forleden lavede jeg denne dip. Jeg har lige pt. lidt af en craving efter dild, og det kommer rigtigt godt til sin ret i denne lidt bitre dip, som er fyldt med de essentielle omega-3-fedtsyrer og B6 vitamin. Og ja så er dild propfyldt med jern, så måske min craving skyldes at min krop er godt og grundigt vintertræt og bare trænger til lys og varme.
Og heldigvis er vi jo godt på vej...synes de sidste par dage har været helt fantastiske med alt den solskin og i dag, da jeg var nede og handle havde jeg det ligefrem varmt.
Men indtil foråret for alvor springer ud vil jeg nurse om min krop og spise denne skønne dip til en omgang ovnbagt laks eller en vegetardelle.....
Opskriften stammer fra kogebogen "Hedeturen går til køkkenet", som bl.a. er forfattet af Louise Bruun.

Opskriften lyder således

40g valnødder
20g mandler
2 spsk. hørfrø
½ citron
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 lille håndfuld dild
urtesalt

Valnødder, hørfrø og mandler sættes i blød i koldt vand gerne 3-4 timer.
Den halve citron presses og blendes sammen med nødder og frø, hvidløg, dild og olivenolie.
Smag til med urtesalt og server som du lyster til en varm ret eller til grøntsager skåret i stænger.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar