En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

torsdag den 28. februar 2013

Rødbedetærte med broccoli og frisk basilikum

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker tærte og specielt her om vinteren hvor de gode rodfrugter er let tilgængelig og kroppen skriger på mere af det gode fedt, laver jeg dem til ukendelighed.
Denne opskrift er en, jeg har huslet mig lidt frem til og jeg synes den er blevet intet mindre end perfekt og meget smuk. Jeg elsker rødbeder både pga. af den søde og bløde smag, men så sandeligt også pga. den flotte farve.
Desuden er rødbeder fyldt med Jern, B og C vitaminer, og så er de gode for leveren. Så jeg spiser dem hele året rundt....men det er i vintermånederne de smager af mest og derfor har jeg tænkt på at lave et lille rødbedetema her i marts måned, for virkeligt at udnytte at rødbedesæsonen stadig er på og at der er så mange fantastiske ting man kan udnytte med den smukke rodfrugt.

Opskriften på tærten kommer her;

Tærtebund;
60 g quinoamel
60 g boghvedemel
40 g rismel
30 g sesamfrø

Tærtefyld;
3-4 kogte rødbeder (alt efter størrelse)
½ broccolihoved
1 stor porre
1 lille bundt frisk basilikum
1 tsk. timian
1 stor håndfuld pinjekerner
2 fed hvidløg

4 æg
1 brik havrefløde
urtesalt og friskkværnet peber
Lidt friskkværnet muskatnød

Tænd ovnen på 200 grader.
Ingredienserne til tærtebunden æltes sammen og fordeles i et tærtefad. Forbag tærtebunden 5-8 minutter  og lad den afkøle let

Rødbederne koges ca. 50 minutter til de er nemme at stikke i med en gaffel (Dette kan evt gøres på forhånd eller aftenen forinden). Lad rødbederne køle af og gnub dem let, så skinnet er nemt at skrælle af.
Rens porren og skær den i fine skiver sammen med hvidløgene.
Porrer og hvidløg svitses ved svag varme på en pande i lidt olivenolie. Derefter tilsættes rødbeden som svitses med i ca. 5 minutter.
Tilsæt timian og den friske basilikum. Krydder med lidt urtesalt
Rens broccolien og damp den let i kogende vand et par minutter.

Rør æggene sammen med havrefløden og krydrer med urtesalt, muskat og friskkværnet peber.

Fordel porre-rødbedeblandingen og broccolien i den forbagte tærtebund. Hæld æggemassen ud over og bag den i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader.
Lad den køle af 10 minutter inden den serveres.....


 
 
 

Jeg servede en god håndfuld ruccola og en klat hjemmelavet krydderurtepesto til tærten. Det smagte skønt:0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar