En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

torsdag den 30. august 2012

Vild med Ingefær


Jeg er helt og aldeles vild med Ingefær. Jeg elsker den friske lidt skarpe smag og den følelse af varme den efterlader i hele kroppen. Desuden er den særdeles velegnet ved kvalme, diarre, og fordøjelses problemer. Og er generelt meget styrkende for hele organismen.

Og det er ingen hemmelighed, at det er noget, jeg virkeligt har brug for lige pt.
Jeg kan virkeligt mærke at efteråret er på vej. Jeg producerer snot i store mængder og er ekstremt træt og en lille smule rastløs. Samtidig med har jeg følelsen af, at have lyst til at forsvinde under min dyne i en uges tid med en stak gode film og bøger ved hånden. Men det er da vist lidt for tidligt at gå i vinterhi...trods alt.

Om ikke andet byder efteråret jo også på en masse godt, som indendørshygge, smukke ture i skoven (jeg elsker skoven, når bladene får de smukkeste gule, røde og brunlige nuancer), og ofte en følelse af at have lyst til at gøre noget rigtigt godt for sig (sådan har jeg det ihvertfald altid).

Men indtil da er det jo med at nyde det sidste af sommeren og alt den sensommersol, som det overhovedet er muligt at få fat i.

Og nu for at vende tilbage til ingefæren, så havde jeg lidt madeksperimenter med denne forleden og det kom der en meget vellykket salat og hummus ud af.

Opskrifterne kommer lige her;

Basilikum-ruccola salat med avocado og ingefær


1 stort bundt basilikum
1 stor håndfuld ruccola salat
1 rød peberfrugt i skiver
2 avocadoer skåret i skiver
1 håndfuld pinjekerner
1 lille bundt purløg (kan udelades)

Dressing;

5 spsk smagsneutralolie (Jeg brugte hørfrø)
saft af en citron
4 cm ingefær
urtesalt

Halver avocadoen og fjern stenen. Skær den ud i mundrette bider. Skær perfrugten fint og bland alle ingredienserne til en super smuk og dejlig salat.


 
Skønt og supersundt:0)
 

Hummus med Ingefær


150 g kikærter ( lægges i blød natten over og koges ca 50 minutter)
2 cm friskrevet ingefær
1 spsk tahin
1 spsk tamari
1 fed hvidløg
saft af en halv citron
½ dl olivenolie
½-1 dl. koldt vand
et nip cayenne
lidt spidskommen

Alle ingredienserne blendes til en lind masse og nydes til fulde....
Hvis man kan lide at der er lidt bid i hummussen kan man tørriste lidt mandler på panden og vende i humussen. Det synes jeg selv er ret lækkert


 
Lækker hummus med lidt knas på toppen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar