En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

lørdag den 18. august 2012

En uge på godt og ondt

Dette har virkeligt været en uge på godt og ondt. Det har været helt igennem skønt med det gode vejr, som jeg heldigvis har haft mulighed for at nyde i rigelige mængder. I tirsdags tog min kæreste fri fra arbejde og vi valfartede til Nimtofte og Djurs sommerland, hvor vi havde en rigtig dejlig dag med godt vejr og picnic i det fri. Så på den måde startede ugen godt, men ellers har den stået på kvalme, kramper i maven, mangel på ordentlig søvn, trøste shopping og dermed overtræk.....og en meget frustreret og kaotisk sinds stemning. Jeg ved godt at man ikke kan vinde hver gang og nogle perioder er bare lidt hårdere end andre. Men jeg tror meget af min generelle velvære afhænger af, hvor godt jeg sover og i denne uge hvor kvalmen og kramperne har holdt mig vågen om natten, har jeg altså ufatteligt svært ved at holde mig klar og munter i løbet af dagen og huske på alt det gode, som jeg har i mit liv at glæde mig over.
Og så er det at katastrofe tænkningen begynder og jeg begynder at tænke på den mørkere og koldere tid, vi nu går i møde. Den bedste måde for mig at stoppe dette på er lister...lister over alt det som gør mig glad, og som jeg er taknemmelig for i mit liv ligenu og her....
 
Noget af det kommer her;
 
      - At jeg har en dejlig mand i mit liv. Han er virkelig min nummer et i alle henseender også    
        selvom han engang imellem er virkeligt irriterende.
      - At jeg bor et naturskønt sted, og er indehaver af en lækker altan, hvor jeg til enhver tid kan 
        tage mig en slapperas og nyde det gode sensommervejr
      - Alle de skønne farver, der kommer frem her til efteråret
      - At mit hår det krøller så smukt og at sommeren får fregnerne til at pible frem på min næsetip (og
        at min kæreste selvfølgelig er vild med dette:0))
      - Smoothies med hørfrø olie....det får lykkehormonerne til at pible frem
      - At jeg er til mørk chokolade og i perioder som denne, er det den med 85% der sparker røv.
      - At jeg er i stand til at underholde mig selv og flyde hen i en bunke med gode bøger
      - Madlavning og bagning...fryseren bugner. Men der er nu ikke noget der giver en så dejlig ro,   
        som frisk hjemmebag fra ovnen. Det er godt, at jeg har en mand med en god appetit.
 
Og så har jeg besluttet mig for at jeg snarest mulig skal invitere mig selv på date og bio tur....jeg trænger. Men efter denne uges shopping flip kommer det nok lige til at vente til vi runder den første. Men det er også dejligt at have noget at se frem til.....helt bestemt:0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar