I forvejen havde jeg selvfølgelig lavet en skitse over, hvordan det færdige billede skulle se ud. Men ak nej, jeg blev klogere. Jeg husker følelsen af, at have lyst til at rive håret af mig selv, for uanset hvordan jeg vendte og drejede det, blev billedet bare ikke, som jeg havde tænkt, og uanset hvor mange gange, jeg malede det over igen og igen...kunne jeg bare ikke få det resultat, jeg inde i mit hoved havde sat mig for.
Og yep, jeg indrømmer gerne at på mange områder er jeg perfektionistisk (med undtagelse af rod...jeg er et værre rodehoved). Men det gode ved at male, er at jeg bliver nødt til at ligge perfektionismen i skuffen, ellers kan jeg ikke finde den glæde og ro ved processen, som jeg ynder så højt.
Med dette billede har jeg haft lidt den samme følelse af, at have lyst til at rive håret af mig selv i ren frustration over det manglende resultat. Men ikke desto mindre har det givet mig glæde at være igang og selvom dette billede er langt fra, som jeg havde tænkt, har jeg alligevel en følelse af, at det ikke er helt dumt.
Om ikke andet har jeg idag gået og glædet mig over at komme lidt igang med maleriet igen. Det føles lidt tomt for mig ikke at have et eller andet projekt kørende på sidelinjen.
Og da kvalmen stadig florerer lidt i mit system kan jeg ikke holde ud at ligge for længe i solen, så jeg nyder den her fra mit vindue.......og kigger på mit billede og er ganske tilfreds:0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar