En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

tirsdag den 26. juni 2012

Et godt netværk

En af de mest grundliggende faktorer for vores daglige trivsel og vores generelle velbefindende er, at vi har et godt netværk...dvs at vi har mennesker i vores omgangkreds som vi føler os trygge ved og kan stole på. Og som vi kan trække på i tider, hvor vi er lidt ekstra hårdt spændt for eller bare trænger til at blive opmuntret i godt selskab.
Og jeg må indrømme, at selvom jeg i perioder har det med at trisse lidt rundt i min egen verden og godt kan lide at have tid til at nusse om mine kreative projekter herhjemme, så er der også tider, hvor jeg virkeligt sukker efter lidt mere selskab og en større omgangskreds generelt.
For når man runder de 30, er det ofte sådan at de fleste begynder at stifte familie for alvor, og når der først kommer børn på banen, er der ikke længere så meget tid til venindesnak og spontan hygge. Ikke at jeg ikke elsker at være sammen med mine veninder og deres børn, men nogle gange savner jeg en spontan aftale og tid til en kop te i ro og fred.
Derfor har jeg tilmeldt mig vi-kvinder, som er en portal for kvinder i alle aldre, der ønsker at møde nye mennesker og have nogle flere at mødes med i sociale sammenhænge.
Derfor endte jeg i fredags endnu engang på Sofies forældre. Seks piger lykkedes det mig at få samlet til en rigtig hyggelig stund et par timer en fredag eftermiddag. Og det er absolut ikke sidste gang, jeg deltager i sådan et event, for det var på alle måder givende og inspirerende at mødes med en hel flok kvinder, som i første omgang kun har det tilfælles, at vi ønsker at stifte nye bekendtskaber og minglere socialt.
Jeg glæder mig allerede til det næste møde og har nu også et par te aftaler i baghånden, som jeg helt sikkert skal benytte mig af sommeren over.
Jeg er rigtigt spændt på hvad denne portal kommer til at byde på af muligheder......og er så glad for at jeg har fået en mulighed for at udvide mit sociale netværk.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar