En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

onsdag den 13. juni 2012

Grøntsagspostej med nigella

I disse dage går det meget stille og roligt for sig her. Jeg får læst en del, gået en masse ture og så har jeg efterhånden fået godt gang i mit uro projekt. Det viser sig dog at være lidt mere omfattende end det umiddelbart ser ud. Der skal åbenbart en del remedier til, som panduro hobby ikke ligger inde med, men så må jeg jo bare improvisere og prøve mig lidt frem. Er lidt spændt på at se om det er noget jeg kan blive bidt af eller om det kun bliver til en enkelt af slagsen.

Men i sidste ende skulle jeg gerne få en uro der ser nogenlunde sådan her ud;

(ikke lige verdens bedste billede, men anes kan den da:0))


Ellers har jeg lige fortiden meget fokus på mavevenlig mad, da det ikke virker som om den helt vil ovenpå igen efter sidste tids sygdom, så på med mælkesyrebakterier og blød mad som f.eks denne lækre grøntsagspostej med nigellafrø, som ligger som fløjl i maven og som jeg flere gange med stor success har serveret for gæster;

Opskriften kommer her....

Grøntsagspostej m nigella


200 g kartofler

400 g blandede rodfrugter f.eks, selleri, pastinak, gulerod

1 lille løg

1 lille porre

2 æg

¾ dl havrefløde

¼ blomkålshoved eller broccoli

½ tsk. salt

1 tsk. Basilikum (evt en håndfuld frisk basilikum)

1 tsk. timian

Sort peber

60 g grofthakkede hasselnødder

Sesam - og nigellafrø til pynt


1.Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i mindre stykker.

2.Pil og hak løget.

3.Skyl porren og snit den fint.

4.Kog kartofler og rodfrugter i rigeligt vand i ca. 20 min. Tilsæt løg og porre og lad dem koge med de sidste 2-3 minutter.

5.Skyl blomkål eller broccoli og pluk den i mindre buketter.

6.Hæld vandet fra kartoffelblandingen og mos den groft med en stavblender. Pas på massen ikke bliver alt for fin. Tilsæt æg og havrefløde og krydderier.

7.Hak hasselnødderne groft og bland dem i kartoffelmassen.

8.Bland blomkål eller broccoli i og hæld blandingen i et ildfast fad.

9.Til sidst drysser du et fint lag af sesam - og nigellafrø hen over retten.

10.Postejen bages midt i ovnen med et vandbad ca. 40-45 time ved 180 grader.

Smager godt både varm og kold…ideel til madpakken.

Kan ikke fryses.
Sådan ser den færdige postej ud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar