En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

søndag den 17. juni 2012

Ved vandet

Hvis der er noget, jeg aldrig bliver træt af, så er det at tage til vandet.
I min drømmeverden kunne jeg snildt se mig selv bo i en lækker villa beliggende ud til sand og vand. Derfor er en af de ting, jeg sætter mest pris på for tiden er, at vi har mulighed for at køre dertil. For selvom jeg elsker Højbjerg og alt hvad den har at byde på kan jeg godt bliver træt af at trave den samme tur igennem de vante landskaber igen og igen.

Denne weekend har både budt på en tur i skoven og et smut ind på skovmøllen, som er en hyggelig lille Cafe og restaurant, der ligger inde midt i skoven tæt på moesgård.



Der er så smukt og hyggeligt og mangler man et sted til en lille udflugt er det et godt sted at tage hen en lørdag eller søndag eftermiddag. Desværre er maden ikke noget at råbe hurra for, men til en kop te, kaffe og evt. et stykke kage er det et alletiders sted.


Bagefter gik turen til vandet, hvor vi blev godt og grundigt blæst igennem. Selvom jeg længes efter rigtigt sommervejr kan jeg nu også sætte rigtigt meget pris på den `friskhed`, der er i luften lige når det har regnet, så selvom den danske sommer er ustadig har den også meget godt at byde på.

Ellers har den stået på spil, film og hjemmelavede fiskefrikadeller denne weekend. Det er nu ikke så ringe endda;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar