En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

tirsdag den 5. juni 2012

glutenfrit bananbrød

Idag har jeg været i køkkenet for at kreere lidt mere nydelse i form af et super lækkert bananbrød. Jeg har virkeligt været meget spændt på denne opskrift, som jeg længe har haft liggende i mine arkiver over opskrifter, der skal prøves af.....og resultatet blev ikke mindre end perfekt....
Dog har jeg redigeret lidt i den oprindelige opskrift bl.a. har jeg reduceret lidt i mængden af krydderi og så har jeg skiftet rosiner ud med svesker og abrikoser.

En anden ting jeg havde glædet mig til at anvende er carob, bedre kendt som jonhannesbrød. Carob er en form for kakao erstatning, dog knap så rund og fyldig som kakaoen, men den har tilgengæld ikke den samme stimulerende effekt som kakaoen og skulle derfor være bedre for nervesystemet og udfra den korte erfaring jeg har med dette pulver, så er det langt mere skånsomt for maven end kakao, så det er absolut ikke sidste gang jeg anvender dette i bagværk.

Den oprindelige opskrift fandt jeg inde på Thorbjorg.dk. Min version kommer her;


Glutenfrit bananbrød



50 g malede sesamfrø

150 g fuldkornsrismel

150 g boghvedemel

50 g malede mandler

50 g valnødder

100 g risflager

1 dl rismælk

2 tsk. kanelpulver

1 tsk ingefærpulver

¼ tsk. nellikepulver

1. tsk. kardemommepulver

1 tsk. Muskatpulver

½ tsk. Vanillepulver

3 spsk. carob eller kakao

½ tsk. salt

1 nip friskkværnet sort peber

Saft af en appelsin (og evt. skallen hvis den er øko)

1 dl groft skårne svesker

1 dl groftskårne abrikoser

2 tsk. vinstensbagepulver

100 g økologisk koldpresset kokosolie

4 stk. bananer

2 æg


Bananer, kokosolie og æg røres sammen. Det er nemmest på en foodprocessor. Men hvis man ikke er indehaver af sådan en, kan den fint røres ved håndkraft.


Appelsinsaft og rismælk tilsættes


Alt tørstof blandes sammen i en skål og blandes lidt efter lidt i den våde blanding imens maskinen (eller hånden) kører. 


Dejen hældes i en smurt form og bages 30-45 minutter alt efter hvor høj du vælger at lave den.


Jeg bagte mit brød i en stor form og den blev dermed ikke så høj. Så 30 minutter var rigeligt, så pas på den ikke bliver for tør.


Den er ren guffeli-guf og kan sagtens spises som en slags brød evt. med smør eller peanutbutter. Eller den syndige version med en kugle is til…..

Og et lille tip; hvis man ønsker at bage brødet som muffins kan man tilsætte en ekstra dl rismælk og lidt citronsaft. På den måde bliver brødet også lidt mere luftigt.
Muffins skal have ca 20 minutter ved 200 grader.
Det smager også godt at bytte sveskerne ud med stykker af pære......der findes et hav af muligheder:0)



Haps......:0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar