En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

torsdag den 3. maj 2012

Fine Sommerting

Fine fine sommerting


Så kom foråret alligevel til det danske og det med et stort brag. Jeg bliver altid så overvældet, når det gode vejr kommer, at jeg har svært ved at hoppe 100% ud i det og dermed mener jeg at påføre mig sommertøjet og den tynde jakke fremfor den lune. Men her midt i pakkeriet er det alligevel lykkedes mig at snuppe et par timer på altanen, iført en sommertop. Jeg kan ved et kort blik i spejlet allerede konstatere, at jeg allerede er blevet er par fregner rigere. Desværre skulle det gode vejr vist allerede vende her i løbet af natten. Men så kan jeg jo kun glæde mig ekstra over, at vi imorgen formiddag drøner mod lufthavnen og det skønne Mallorca.
I ventetiden er det lykkedes mig at shoppe lidt skønne sommerting, som jeg allerede glæder mig til at hoppe i og anvende. For jeg satser i stor stil på at sommeren i år bliver helt fantastisk hvad angår det danske vejr. Så måske, men også kun måske vil det lykkedes mig at tilegne mine meget blege hud lidt kulør (og der skal temmelig meget sol til, skal der lige tilføjes:0))



 

Denne fine sommerting fra selected femme har jeg længe gået og sukkert efter og igår kom den endeligt med mig hjem. Den er helt perfekt til en varm sommerdag og jeg glæder mig allerede til at nyde de dejlige farver og forhåbentlig flashe mine brune sommerarme.


 

Chokoladebrune ballerinaer. Jeg har et eller andet med mørke farver....måske fordi det er det der klæder mig bedst....Om ikke andet er disse lige til at spise.....



Lækker solcreme og lilla neglelak...altsammen øko naturligvis. Neglelakken pryder allerede mine tånegle og forhåbentligt får jeg brug for rigtigt meget solcreme denne sommer....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar