En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

onsdag den 10. april 2013

spread af butterbeans

Jeg elsker hummus og jeg spiser det gerne i stort set alle varianter.
Men nogle gange er det rart med en variation til kikærterne og der er butterbeans særdeles velegnede.
Som navnet lyder er de lækkert smøragtige og cremede i smagen og derfor super velegnet til en dip, som tilbehør til grøntsags stænger  eller smurt på brød.
Jeg laver altid min spread på slum og smager til undervejs.
Men som udgangspunkt ser opskriften sådan her ud;

150 g butterbeans, lagt i blød og kogt ca. 50 minutter
saft af ½ citron
½ dl olivenolie
spidskommen
1 fed hvidløg
paprika
salt og peber
friskhakket persille
vand til du har en passende konsistens

Græskarkerner, ristet let på en pande

Alle ingredienserne undtagen græskarner blendes til du har en let cremet mos. Smag til og vend til sidst de ristede græskarkerner i.
Opbevares på køl i et skoldet glas.

Min spread holder ca. 5-6 dage på køl.


Bon appetit;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar