En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

mandag den 22. april 2013

Humørmuffins vol. 2

Udover at nyde det helt igennem dejlige forårsvejr har jeg denne weekend leget lidt med min opskrift på humør muffins.

Jeg må ærligt indrømme at selvom jeg virkeligt nyder at solen står højt på himlen, har jeg lidt svært ved at få mit humør helt op at ringe. Men jeg sætter min lid til at det kommer snigende stille og roligt.

I mellemtiden forsøger jeg så vidt muligt at booste humøret kostmæssigt, og det kan man bl.a. gøre ved disse muffins, da de kun indeholder lutter gode ting og sager som snakker til cellerne og de gode signalstoffer i hjernen, som er med til at danne endorfiner i kroppen.

Det gode ved disse muffins er at de kan kombineres på et utal af måder alt efter hvad man har stående på hylderne. Her har jeg brugt nogle af mine ynglings ingredienser, og jeg glæder mig allerede til at tage dem op af fryseren. De bliver nemlig kun bedre af at blive frosset, og så er de gode til en lille snack på farten.....

Jeg brugte;

70 g valnødder
80 g cashewnødder
100g mandler
100g græskarkerner
50 g hampefrø, afskallede
50 g sesamfrø
2 bananer
2 æg
½ dl rismælk
50 g tranebær, sødet med æblekoncentrat
4-5 abrikoser i små tern
2 tsk. kanel
½ tsk. vanillepulver
½ tsk. kardemomme
1 knivspids salt

Blend alle nødder og kerner på nær sesam og hampefrø
Mos bananerne og tilsæt dem sammen med æg og rismælk.
Hak tranebærerne groft og skær abrikoserne i små tern.
Vend det hele sammen med krydderierne og fyld dejen i små muffins forme.
De bages ca. 15 min ved 200 grader til de er let gyldne i overfladen.

Jeg brugte nogle små høje nogle, som jeg har købt i Ikea. Jeg synes den giver de fineste muffins......

Hvis man yderligere ønske at booste humøret eller tilføje lidt ekstra kræs kan man smelte noget 86% chokolade og dekorere dem med.

Jeg tog dem au naturel denne gang, men den med chokoladen er så absolut et punkt der skal på en eftermiddag med venindebesøg eller bare ren selvforkælelse og nydelse.....


                                                                                 

Muffins er en af de ting, der altid skaber glæde herhjemme hos os. Det bedste er næsten at min kæreste også er helt vilde med dem, selvom de er sunde.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar