En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

fredag den 5. april 2013

Glutenfri quinoa-porre vafler

Disse vafler er efterhånden blevet lavet en del gange herhjemme hos os. Det jeg elsker ved disse vafler er at de virkeligt smager af noget og er super gode i sig selv, som tilbehør til suppe eller i stedet for brød til frokost.

Jeg elsker dem toppet med avocado, bønnemos og når det skal være ekstra lækkert frisk mozarella ost og basilikum.

Og ja så synes jeg bare det er sjovt at lave vafler....disse er faktisk de eneste vafler, jeg laver.
Men det kunne også være sjovt at lave nogle til sommer i en sød version toppet med friske bær.

Opskriften har jeg fra et kursus i vegetarisk madlavning af Lone Boel stiller, som jeg i flere omgange har været på under FOF (og som fortsat kører, hvis man skulle være nysgerrig på det).
For mig har det været en kæmpe inspirationskilde til mange af de opskrifter jeg bruger til daglig.
Du kan læse mere om hendes mange kurser lige her

Men tilbage til vaflerne som kommer her i en super sund og velsmagende version;

5 dl bouillon, afkølet
2 æg
4 spsk. olivenolie
2 dl. majsmel
2 dl. quinoamel
2 spsk + 2 tsk majsstivelse (i alt 40 ml)
½ tsk tørret timian
80 g renset, finthakket porre
2 spsk finthakket persille
friskkværnet peber
evt. salt (bouillonen salter meget, så jeg tilsætter aldrig ekstra salt)

Pisk bouillon, æg og olivenolie sammen.

Bland majsmel, quinoamel, majsstivelse, og timian og rør det lidt efter lidt i æggemassen

Tilsæt finthakket porre og persille, krydr med friskkværnet peber og rør dejen godt sammen.

Varm vaffeljernet godt op og pensl med lidt olivenolie.
Bag vaflerne indtil de er gyldne og sprøde. Læg dem til afkøling på en rist så de ikke bliver bløde.

Spises som de er eller toppes med en masse lækkert fyldt.

Vaflerne er fryseegnede.



De færdige vafler
 
 
Og her serveret med ovnbagte grøntsager, avocado, ruccola og pesto
 
Bon appetit:0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar