En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

fredag den 14. september 2012

Når immunforsvaret trænger til et boost

Så skete det at både kæresten og jeg gik ned med flaget med forkølelse, snot og hedeture. Har godt nok mærket, at det har været på vej et stykke tid. Har været træt, træt og træt og tænkt at det måske bare skyldtes at årstiden skifter....og krydset fingre for at den tiltagende snot bare var forbigående, for i mit hoved magtede jeg ikke lige en uge på langs. Men den slags ting er man jo langt fra altid selv herre over, men der er lidt ting, man kan gøre for at fremskynde helbredelsen og give immunforsvaret et boost. Jeg har ihvertfald altid et lille rescue kit i baghånden som jeg kaster mig over, når jeg kan mærke at jeg begynder at skrænte, eller jeg bare har brug for et ekstra skud power.
Mine favorit ting er;

Zink;
Zink er super vigtigt for at opretholde et godt immunforsvar. Zink har en heelende og helbredende virkning på kroppen og er desuden med til at opretholde og normalisere appetitten.

 
Jeg tager zink tilskud i perioder, hvor jeg kan mærke at jeg har brug for ekstra styrke og energi. Men man kan også sagtens få det igennem kosten bl.a er der rigtigt meget zink i græskarkerner og solsikkekerner. Ellers er gode kilder til zink bønner, fisk, æg og nødder.



Granatæblesaft;
Lige fortiden er jeg helt vild med denne rene granatæblesaft fra organic village. Den er stærk og vanedannende. Jeg har virkeligt følelsen af, at alle mine celler bliver styrket og fornyet hvergang jeg drikker det.
 
Og det er der god grund til, for granatæble er godt for kroppens kolesterol, det giver et stærkt hjerte og er med til at beskytte cellerne. Oveni virker det foryngende på huden og er dermed med til at forebygge rynker.

Blåbær:
Ligenu er det sæson for de skønne blåbær. Jeg bruger dem hele året rundt rørt op i soya youghurt eller blendet i smoothies. Men der er nu ikke noget, som når de er helt friske og lige til at hapse.

 
Blåbær virker foryngende på hjernecellerne, hjælper mod urinvejsinfektioner og diarre. Desuden er de et stærkt antioxidant og så hjælper de med at bevare synet, når du bliver gammel.



Mælkesyrebakterier;
Og ikke mindst mælkesyrebakterier. Det er virkeligt godt for kroppens velbefindende generelt at tage en kur med disse engang imellem. Hele kroppens immunforsvar ligger i tarmen og hvis tarmen er ude af funktion er immunforsvaret det også. Så jeg har altid sådan et glas ved hånden. De er lidt svære at sluge, så jeg rører dem altid ud i youghurt, blender dem med i en smoothie. Har endda et par gange rørt dem ud i en omgang hummus eller bønnedip....

 
Lige fortiden bruger jeg disse fra symbioflor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar