En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

tirsdag den 18. september 2012

En smuk dag i botanisk

Om en uge begynder jeg på et kursus i fotografi og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at lære et nyt håndværk, som jeg både kan bruge som inspiration til mine malerier, men i høj grad også så jeg kan tage en masse smukke billeder til bloggen her.
Jeg elsker virkeligt alt, hvad der er smukt og kan bruge lang tid på at beundre smukke ting, smukt tøj eller bare nyde at sidde i et stykke smukt natur.
Trods regnvejr og tiltagende efterårskulde synes jeg lige fortiden, at der er rigtigt mange smukke dage hvor solen står højt, og jeg føler et ekstra behov for frisk luft. Derfor besluttede jeg mig idag for at tage et smut i botanisk have og nyde lidt natur.
Jeg havde næsten haven helt for mig selv.....og jeg nød det:0)






 
At tage billeder af gode stunder er noget jeg før i tiden ofte glemte, men hvor er det bare  vigtigt hele tiden at huske sig selv på alt hvad der er godt, vitalt og værd at mindes:0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar