En blog om alt det der gør mig glad og alt det, der inspirerer mig i min hverdag. Mit ønske er at blive bedre til at huske på alle de positive oplevelser og stunder, jeg har i min hverdag.....for livet er i bund og grund en virkelig smuk ting. Men når man er et menneske, som mig, der til tider har det med at løbe ind i en voldsomt storm i form af en angst, der kan være alt dominerende, så er det så ekstra vigtigt at huske på alt der beriger og som gør hverdagen værd at forholde sig til. Så dette er mit positive projekt......jeg tænker, at alle må have behov for at samle på smil engang imellem.....dette er mine smil:0):0):0)

tirsdag den 17. april 2012

Konfektkugler

Konfektkugler og hampefrø


Jeg er stor fan af små ting, man bare kan gå og hapse, når man bliver lidt småsulten eller bare har lyst til lidt ekstra lækkert. Derfor har jeg været i fuld gang med at lave disse konfektkugler, som jeg har rullet i hampefrø.
Hampefrøene er i sig selv et lille vidunder da de er en rigtig god kilde til protein og indeholder alle otte essentielle aminosyrer. Og så får du alle de gode fedtstoffer oveni. Ikke mindst smager de vidunderligt nøddeagtigt også som drys på en salat eller over friskskåret frugt.
Jeg laver altid mine kugler i en foodprocessor...ja for et par år siden købte jeg faktisk sådan en udelukkende for, at det ville blive nemmere at lave sund konfekt.
Men ellers kan de også laves i en minihakker, bare sørg for at dele den tørrede frugt op i mindre portioner, så den er i stand til at trække det rundt. Og så ælter man bare hele massen i en skål tilsidst.
Og hvis man har lyst til ekstra forkælelse er disse kugler også meget velegnet til at rulle i mørk smeltet chokolde...mums!:0)


Konfektkugler m figen


100 g tørret figen
150 g tørret usvovlet abrikos
50 g dadler
50 g cashewnødder eller mandler
50 g kokosmel
2–3 tsk. kakao
1 knivspids vanille
½ tsk. Kanel
Saft af en appelsin

Afskallede hampefrø eller kokos til at rulle kuglerne i

Fjern stilkene på fignerne og kom figner, dadler, abrikoser, cashewnødder/mandler, kakao, kanel, vanille og kokosmel i en foodprocesser. Blend til massen er fin og samlet. Tilsidst blendes appelsinsaften i. Tril 20-25 konfektkugler og vend dem i kokos eller hampefrø. Opbevares på køl.
Og man kan selvfølgelig variere den tørrede frugt alt efter hvad man er mest til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar