Jeg er ikke så god til et liv i overhandlingsbanen.....og jeg er ikke så god til at have for mange planer og aftaler på en gang. Hele min krop den skriger efter ro og efter at ligge på sofaen viklet ind i en dyne og bare føle velvære.
Jeg har kæmpet i mange år for at få lov til at få denne ro via systemet. Og hold op en rivemaskine jeg har været igennem for at opnå min førtidspension. Jeg er meget taknemmelig for pensionen den dag i dag, fordi det betyder, at jeg har overskud til at være mig i hverdagen, jeg har overskud til at holde hus og være noget for min kæreste og gøre noget godt for mig selv.
Men til tider har jeg det som om, at jeg stadig skal kæmpe for at blive accepteret, som den jeg er. Dette specielt i familie anliggender og af og til også i mine omgivelser, som gerne vil fortælle mig alt det, jeg burde gøre bedre og anderledes. Ikke at det ikke er meget sødt at folk bekymrer sig om mig, men puha....jeg har vist lidt grænsesætning, jeg skal have lært der. Jeg er et voksent menneske og jeg kan godt tage ansvar for mine egne valg.
Det er hårdt, når det er så svært at blive forstået og rummet. Men heldigvis har jeg min kæreste, som jeg kan mærke har ubetinget tillid til mig og støtter mig i mine valg. Og heldigvis har jeg min værdighed intakt, og jeg har mine små kreative projekter, som jeg kan finde ro og fordybelse i. Og det giver glæde i stor stil og går lige ind på den konto, der omhandler velvære og livsglæde. Så fra nu af og indtil jul vil jeg virkeligt bruge noget mere tid på fordybelse og på at være noget mere for mig selv. Jeg er trods alt den vigtigste i mit liv.
Og hvis man ikke kan være noget for sig selv, hvordan kan man så være noget for andre?
Det handler vel altsammen om selvværd:0)
Lige fortiden pynter disse uglepuder på min sofa. Mit nyeste kreative projekt, som har krævet en hel del tålmodighed fra min side af
Ingen kommentarer:
Send en kommentar