Jeg har haft rigtigt svært ved at give slip...give slip på alt det, som jeg ved ikke er godt for mig, og jeg har været bange...rigtigt bange for alt det nye, som jeg på ingen måde har kontrol over.
Ofte stopper jeg op og tænker; hvad er det lige jeg laver? Og jeg ved det helt ærligt ikke. For det er som om en del af mig har givet en lille smule op.
I perioder kan mine dage være en kamp for at opretholde det perfekte. For I og med at jeg har min angst, føler jeg ofte, at mit tarv på verden og livet i det hele taget er alt andet end perfekt og godt nok.
Og selvom jeg har rundet de 31, har jeg dage, hvor jeg føler mig lille og hjælpeløs...hvor jeg ønsker at være helt alene i verden, fordi jeg alligevel ikke føler, at jeg kan magte hverdagen. Og jeg kan ikke magte de mennesker, der er i den, fordi jeg ikke føler, at jeg kan give, hvad de forventer og omvendt.
Jeg har været igennem meget i mit liv, men angst er det mest ødelæggende, jeg nogensinde har oplevet, og jeg vil ikke ønske det for nogen. Det er så skrækkeligt og helt igennem invaliderende. Endnu hårdere er det, at der ikke rigtigt er noget hjælp at hente nogen steder, og jeg er ikke fortaler for at sluge en masse piller, for det helbreder ikke......det giver dig kun følelsen af at blive bedøvet, og du mister evnen til at mærke.
For det mest ironiske er, at bag alt angsten er der så meget kærlighed, så meget kærlighed til alt det, jeg i virkeligheden ønsker at fylde mit liv med og så meget kærlighed til livet. Jeg ved at alt kan heales med kærlighed.....jeg skal bare blive bedre til at føle det.
For livet har så meget at give, og det er synd at jeg ikke altid er åben overfor at tage imod.
Og jeg tænker ofte, at hvis jeg bare gav mig hen og lod mig mærke alt, både det dårlige og gode og blev bedre til at rumme vreden....vreden over alt det som har skuffet og såret mig i mit liv, ville det hele måske blive lidt nemmere for mig.
Men heldigvis har jeg min fanden-i-voldskhed, og jeg ved, at det er den, der holder mig i gang, og det er den, der nærer min sjæl og min livskraft, så jeg hver morgen står op og ordner vasketøj, bager, handler ind og sørger godt for min kæreste.....og forsøger at være social i det omfang, jeg magter det.
Men jeg er ikke alt, og jeg kan ikke alt. Men hvad jeg skal lære at blive bedre til at mærke stilheden og forkæle mig selv. Og fremfor alt finde glæden frem.
For det er i glæden selve livsnerven sidder, og det er i glæden, vi skaber det menneske, vi ønsker at være. Det handler vel alt sammen om at finde den indre gnist.
Og der er så meget der gør mig glad, og der er så meget der er værd at huske på, også når det er koldt og trist udenfor, og vinteren føles uendeligt lang.
For det bliver forår.....lige om lidt og i ventetiden vil jeg sørge for at få købt nogle tulipaner og spise nogle lækre muffins og blive bedre til at skabe en masse god venindetid og hygge med min kæreste. For hvis der er noget, der gør mig glad, så er det da lige det:0)
Og min kæreste kom mig så lige i forkøbet og købte denne skønne buket til mig:0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar