Når kærligheden er værd at fejre...

Idag fylder min dejlige mand 31 år og jeg føler mig fyldt med taknemmelighed. Taknemmelig over at han er i mit liv, at han kan rumme mig i mine op og nedture. Taknemmelig over at jeg har været så heldig at finde den mand som jeg har lyst til at tilbringe resten af mit liv med og som jeg har lyst til at blive ved med at elske uanset hvad der sker......

Jeg har ikke haft et liv fyldt med gode og sunde forhold.....han er faktisk mit første af slagsen og jeg er overrasket over at jeg kan blive ved med at elske, begære og have lyst til at være i hans selskab uden at blive irriteret og rastløs (som ofte er det jeg har oplevet tidligere), så der er i sandhed grund til at fejre.

Vi har dog taget lidt forskud på glæderne her i weekenden bl.a. kastede jeg mig igår ud i et forsøg på at bage en god gammeldags brunsviger.....mælk, sukker og hvedemel, alt det som jeg normalt ikke har i mit køkken. Men han elsker det og jeg bagte to, så der også er en til fryseren og det var sjovt og dejligt at glæde.....og i aften står den så på tuntærte, filmen "Hunger games" og mere kagespisning....alt det som min mand elsker:0)


Og nej man bliver bare aldrig for stor til en omgang matador mix......eller lakridssnøre for den sags skyld.....