Smukke ord på en gråvejrsdag

Louise L Hay skriver så smukt i sin bog "tanker fra hjertet";

"Jo mere vi tillader kærligheden at strømme fra os

 Jo mere vokser den indeni os

 Kærligheden er den stærkeste kraft, der findes

 Kærligheden til os selv

 er den kærlighed, som helbreder os" 

Der er nogle dage, hvor der er lidt for meget tid til at tænke, og lidt for lidt plads i mit hoved til at skabe orden og struktur.
Og så er det godt at huske på, at kærligheden findes overalt, og indeni os. Vi vokser af kærlighed og vi kan vælge at lade os omslutte af den eller give den "et spark i røven".

Jeg forsøger hele tiden at huske, også når det hele skrænter, og jeg glemmer og hopper med begge ben ind i de stressende tanker og de bange anelser for fremtiden.
Men der er dage som i dag, hvor det virkeligt er værd at huske på og glæde sig over de små ting. Så jeg har været ude at gå langt. Det er ikke noget som den fysiske træthed efter en lang gåtur, og jeg elsker følelsen af rigtigt at blive blæst igennem.

Jeg har forsøgt at fange små glimt af glæde og forår.......det er alt sammen små ting, der er værd at ligge mærke til:0)

Duften af friske syrener. Hvor jeg elsker det...minder mig om barndom og den umiddelbare glæde ved de små ting.

 

Smukke blade på et stykke græs. Hvis jeg var lidt mere garvet med mit kamera ville jeg kunne fange bladene, der hvirvlede rundt i luften.

smukke blomster gør mig altid i godt humør

En god udsigt og en følelse af rigtigt at blive blæst igennem er altid rart...

At rydde op og give slip

I den seneste tid har jeg brugt rigtigt meget tid på at gå i gemmerne for at rydde op i alt mit rod. Jeg er nemlig en rigtig samler.
Jeg har det med at gemme og ophobe artikler, opskrifter, som jeg aldrig får afprøvet, tøj som jeg aldrig kommer til at passe, fordi jeg har en tendens til enten at købe det for småt eller stort, sko med alt for høje hæle, som jeg aldrig kommer til at gå i, sjove små dippedutter til kreative projekter, som aldrig bliver til noget. Mærkelige ting fra helsekosten, som jeg godt ved, at jeg aldrig kommer til at spise, fordi det jeg laver selv smager meget bedre.
Man kan vist godt sige, at jeg er en rigtig køber. Der er aldrig langt fra tanke til handling her hos mig.

Men her på det seneste er det udover det faktum, at det ofte stresser mig økonomisk, begyndt at have følelsen af, at nu må det altså være nok. Der er ingen grund til at eje alle de ting, og alt det tøj, som jeg alligevel aldrig får brugt. Jeg bliver bare ikke lykkeligere eller gladere af det.
Og så er det, at jeg kom til at tænke på; hvorfor er det altid at vi holder fast i de ting, som vi ikke har brug for eller som på ingen måde gavner os?
De er lidt ligesom med indlærte vaner. Vi gør ofte de samme ting igen og igen. Tænker de samme tanker igen og igen, selvom vi godt ved at de ikke gør noget godt for os.

Og jeg selv er mester i dette....jeg holder fast i de negative tanker, som f.eks. giver mig angst og som af og til gør det umuligt for mig at overskue noget som helst.
Jeg holder fast ved alt det, som for mig er trygt og forhindrer mig i at sprænge nye grænser.
Jeg gør det, som jeg ved fungerer i et forsøg på at passe på mig selv og det er i og for sig også rigtigt godt, hvis det bare ikke forhindrede mig i at leve mit liv, som jeg gerne vil og lære noget nyt.

Ofte har jeg følelsen af, at klamrer mig til det, som i bund og grund skader mere end gavner. Og det i sig selv synes jeg af og til kan være skræmmende.
Jeg har så mange ønsker og drømme, som jeg slet ikke ved, hvordan jeg nogensinde skal realisere, fordi jeg er så bange for at blive kørt helt ned af min angst.

Og i mit logiske sind ved jeg jo godt, at det bare er tanker, som jeg skal lære at omfavne og give slip på.......de er der jo et eller andet sted for at hjælpe mig.

Om ikke andet giver det mig en rigtigt god følelse af rigtigt at få ryddet ud og givet slip på noget af "alt det gamle lort" og endnu bedre er det, når man kan glæde en veninde med en ny kjole eller gøre sig rigtigt gode venner med genbrugsshoppen.

  De bedste stunder er nu de stunder, hvor man formår at være 100% nærværende og tilstede i øjeblikket og bare nyde en god kop kakao eller en lækker smoothie....eller bare det at være til:0)

Nogle af mine weekendglæder har bl.a. bestået af inspirerende læsestof......

 

Smukke røde roser som min kæreste kom hjem med i fredags.......

 

 

Og et helt nyt puslespil, som jeg næsten ikke kan vente med at komme i gang med at samle.......

 

 

Og så bare det at solen skinner og at sommeren er lige om hjørnet.....det i sig selv er en kæmpe glæde:0)

Ris - linsefrikadeller

I aftes lavede jeg disse yderst velsmagende ris-linsefrikadeller.
Jeg er ret glad for ris og er de stegte, smager de bare endnu bedre.
Jeg kan huske, da jeg boede på kollegie og levede på en sølle SU.....og stort set aldrig lavede mad.
Når det endeligt var, var det enten en postej, en vegetarlasagne eller risfrikadeller. Desværre aner jeg ikke hvor sidst nævnte opskrift er havnet henne, men nu har de i hvert fald fået kamp til stregen med disse frikadeller. Ris og linser er et godt makkerpar og selv kæresten valgte at holde en vegetardag og spiste med.
Den oprindelige opskrift er vegansk og dermed uden æg. Men jeg synes altid, det er lidt af en udfordring at få dem til at hænge sammen, hvis der ikke er et æg til at "binde dem".
Desuden er jeg meget i tvivl om de kan fryses uden æg, da æggene er med til at gøre dem luftige og forhindrer dem i at blive tørre.
Denne opskrift er til en stor portion, så man kan sagtens halvere den og stadig blive mæt.

150g brune ris
150 g grønne linser
5 dl vand
2 tsk. paprika
2 fed hvidløg
100g nødder (jeg brugte en blanding af hasselnødder og mandler)
1 løg
1 spsk. tamari
1 tsk. urtesalt eller ½ tsk. havsalt
2 æg
3 spsk. skallin (alternativt rismel)

Linserne skylles grundigt sammen med ris i en sigte.
Linser og ris bringes i kog og koges ca. 40 minutter.
Lad blandingen køle af.
Imens hakkes løg og hvidløg.
Nødderne blendes til mel.
Basilikummen skylles og hakkes groft.

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og form massen til små frikadeller som du steger sprøde på en pande gerne i masser af kokosolie.

 

 

 

Her serveret med rødbedesalat og polenta som en lækker og mættende aftensmad:0)

Dip med rød peberfrugt og valnødder

Lige for tiden står den ikke på så mange eksperimenter i køkkenet herhjemme. I nogle perioder har jeg det godt med bare at holde mig til det, jeg ved smager og som på en eller anden måde føles trygt.
Men der er nu heller ikke noget, som forventningens glæde over at have et eller andet i ovnen, som man bare ved smager godt og fungerer.

Ikke desto mindre er det lykkedes mig at fremtrylle denne røde dip med peberfrugter og valnødder, som jeg vil vove og påstå er den bedste dip, jeg har lavet længe.
Det fungerer bare rigtigt godt med sødmen fra de grillede peberfrugter, det let bitre fra valnødderne, og det stærke fra chili og hvidløg.
Jeg tænker, at det vil være en rigtig god dip til sommerens grill aftener eller på et godt stykke brød til frokost med æg eller andet til.

Opskriften lyder således;

2 røde peberfrugter
1 fed hvidløg
1 løg
½ tsk, tørrede chiliflager
60 g valnødder
3 spsk. olivenolie
lidt citronsaft
urte eller havsalt

Peberfrugterne skæres i kvarte og udkernes.
Læg dem med skindsiden opad i en varm ovn evt. under grill til skindet får sorte pletter og begynder at danne blærer.
Tag dem ud og afkøl dem på en tallerken.
I opskriften står der, at man skal lægge dem i en plasticpose.
Det var dog slet ikke nødvendigt. Skindet var nemt at tage af alligevel.
Løg og hvidløg hakkes og svitses på en pande i lidt olivenolie. Rør chiliflager i.
Tag skindet af peberfrugterne og blend dem sammen med valnødder og løgblandingen.
Tilsæt olivenolie og smag til med citronsaft og salt.

Kan holde sig 5-6 dage på køl i et tætsluttet glas.

 

Her pyntet med lidt frisk basilikum.....

 

Udover det har jeg i dag været meget flittig i køkkenet og fremstillet disse trøfler til kæreste manden. Til gengæld har han givet mig en masse igen i form af god kærestetid og ros for mine evner i køkkenet.

 

Kan nu rigtigt godt lide de her dage, hvor man bare har tid til at nusse omkring, bage og nyde hinandens selskab:0)

 

Ær dig selv og din kvindelighed

Jeg elsker, at det er blevet forår.....også selvom det regner, for med regnen følger en lækker friskhed i luften, som jeg ikke kan andet end at værdsætte.
Og det får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er at ære sig selv og sin kvindelighed. Og gøre de ting, der virkeligt får mig til at føle mig levende og kvindelig.
Efter at have været pakket ind i lagvis af tøj hele vinteren og for mit vedkommende lavet mange overspringshandlinger hvad angår kropslig pleje og omsorg, har jeg virkeligt følelsen af, at hele min krop trænger til "at springe ud". Den trænger til at blive nurset om og hyldet, for hvor er den egentligt fantastisk, at den hver dag bærer mig rundt til mine mange ærinder, at den hver dag belønner mig med sult og mæthed, at den fortæller mig, hvornår det er tid til hvile, og hvornår det er tid til aktivitet. At den suger til sig, når jeg giver den noget godt og fortæller mig, når jeg byder den noget, som den ikke bryder sig om.
Min krop er vis og den fortjener at blive hyldet, og blive pakket ud af de mange lag, den har båret på vinteren igennem.
Så lige fortiden går jeg rigtigt meget op i at klæde den pænt på hver dag og gerne i noget med farver, som også taler til mit sind.
Jeg er igen begyndt at gå lidt længere ture, fordi jeg elsker den fysiske træthed, min krop belønner mig med efterfølgende.
Jeg spiser gode fedtstoffer hver dag og fed fisk flere gange om ugen. Og som noget nyt er jeg begyndt at indføre lidt mælkeprodukter i stedet for alt det Soja....min krop har brug for balance og for mere fedt.
Jeg tager mig et eftermiddagshvil hver dag, hvor jeg laver absolut intet....et kæmpe privilegium:0)
Jeg smører min krop ind i velduftende olie et par gange om ugen.
Jeg forsøger hver uge at give mig tid til at lave yoga øvelser, som gavner og styrker, og overvejer meget at begynde til noget boldtræning, for at styrke kroppen yderligere
Og så forsøger jeg virkeligt at opretholde en rytme, hvor jeg går tidligt i seng hver aften, så jeg er sikker på at få nok af den gode søvn.
Men vigtigst af alt, tænker jeg, hver aften før jeg går i seng; hvordan kan jeg så vidt muligt give mig selv mest mulig nydelse i morgen?

Men der er også dage, hvor alting går helt skævt fra morgenstunden, fordi jeg netop glemmer det med nydelsen og i stedet lader mig vildlede af et stresset sind. Jeg glemmer at mærke efter i min krop, hvad det er, jeg virkeligt har brug for, og jeg glemmer at give mig selv lov til at lytte til mine behov og følge dem.
Når jeg ser tilbage på disse morgener tænker jeg altid; hvorfor var det ikke lige at jeg bare gjorde det eller det i stedet, så havde jeg sluppet for det stress og ondt i maven efterfølgende.

Og her kommer jeg så igen tilbage til udgangspunktet; Hvorfor det er så vigtigt at ære sig selv og give sig selv en time out, og måske hive stikket ud for en stund og dyrke noget velfortjent ego-tid.

Jeg tror rigtigt mange kvinder (inklusive mig selv) er ekspert i at please og altid forsøge at finde orden i kaos.
Men nogle gange skal kaos bare have lov at være kaos. Og fokus skal være på at drage omsorg og give sig selv lov til at være nøjagtigt, den man er. Også selvom dette er alt andet end perfekt.

Jeg bliver altid glad, når jeg formår at give mig selv en ordentlig omgang egenomsorg, jeg bliver altid glad, når jeg giver mig tid til at pleje mig selv og klæde mig pænt. Og jeg bliver altid glad, når jeg spiser noget, som giver mig nydelse helt ind i mit inderste.

 

I disse dage har jeg kastet min kærlighed på friske jordbær og blåbær.....endeligt er det begyndt at blive sæson og begge dele smagte skønt.

Så det skal helt sikkert være min weekendforkælelse den næste lange tid.

 

Ellers drømmer min krop og jeg om lange lune sommerdage, hvor det er muligt at tage til vandet og sole sig i det fri. Hvis dette bliver tilfældet skal jeg helt sikkert ud og have en ny bikini ene og alene af den grund at jeg fortjener det:0)

 

 

Vegansk krydderurtepesto

Jeg kom lige til at tænke på at jeg egentligt endnu ikke har delt min opskrift på vegansk krydderurtepesto, og den hører helt bestemt hjemme her på bloggen primært fordi det er en opskrift, jeg næsten laver på ugentlig basis.
Jeg har altid været helt vild med pesto. Jeg synes det er en fantastisk smagsgiver, specielt når det kommer til vegetarisk mad, som engang imellem godt kan mangle et lille pift, så jeg bruger pesto på rigtigt meget; over pizza, vendt med en god håndfuld rucola, over ovnbagte rodfrugter, på æg, som ekstra smagsgiver til veggiedeller...ja jeg kunne blive ved.
Og jeg har igennem årene også forsøgt at lave den i forskellige variationer men jeg vender altid tilbage til den med basilikum. En potte med frisk basilikum er noget af det bedste, jeg kan tage med hjem fra super markedet. Bare duften kan få hele min krop til at boble af glæde. Men man siger jo også, at basilikum har en euforiserende virkning. F.eks. blev nonner i gamle dage forbudt denne spise, fordi man mente, at den havde en gunstig virkning på kønsdriften.
Men udover det er basilikum bakteriehæmmende og sammen med persillen lidt af en klorofyl bombe, som er det stof, der har indvirkning på kroppens evne til at afgifte.
Så der er god grund til altid at have sådan en grøn olie ved hånden, når man lige står og mangler lidt ekstra krydderi.

Jeg laver altid min pesto på salte mandler, som jeg afskaller og rister i ovnen med lidt olivenolie og salt. Men gider man ikke besværet med at afskalle, kan man sagtens undlade det. Dog skal man lige være lidt obs på at mandlerne ikke bliver brændte (det har jeg oplevet et par gange, fordi man ikke kan se, når de bliver brune, når skallen er på).

Opskriften ser sådan her ud.

60g mandler, med eller uden skal
2 spsk gærflager
lidt citronsaft
persille
basilikum
1 fed hvidløg
Olivenolie til det dækker
Salt og friskkværnet peber

Vend mandler med lidt olivenolie og salt i en skål. Bag dem i ovnen ca. 10 minutter ved 180 grader til de er let gyldne (pas på de ikke for får meget:0))
Lad mandlerne køle af og blend dem med basilikum, persille, hvidløg, et skvæt citron, gærflager og olivenolie. Smag til undervejs. Jeg plejer at bruge 2/3 dele basilikum og 1/3 persille, men som udgangspunkt smager jeg mig altid frem.
Smag til med friskkværnet peber og evt. ekstra salt hvis man synes, den mangler.

Opbevares i et skoldet glas. Hvis du sørger for at fylde godt op med olie kan den snildt holde 7-8 dage (måske længere) på køl.

 

En super lækker grøn dip, som bare er godt på stort set alt:0)

Små kyllinger af filt.....

Efter at have malet et utal af malerier igennem de seneste ti år er jeg begyndt at udvide min kreative horisont en smule.
På en måde kan man vel sige, at jeg søger en form for substitut for det at male, fordi jeg kan mærke at det er ved at være tid til noget nyt (og så det faktum, at vi snart ikke har mere plads til flere billeder).
Så jeg har kastet mig over filtning og jeg hygger mig:0)
Jeg håber lidt, at det er noget, jeg kan blive bidt af med tiden, for jeg elsker at have små ting, man kan sidde og sysle med evt. til en god film i fjernsynet om aftenen eller bare en hyggestund en eftermiddag.
Og det gode ved filtning er, at man kan have det med sig over alt.
Jeg har købt et lille starter sæt med nåle og en lille plade i Panduro til ca.43kr. Filten får jeg i det kreative værksted, jeg arbejder i om onsdagen lige pt.
Disse kyllinger er mit første forsøg og selvom de måske er lidt amatøragtige, er de sjove og glade og gør mig i godt humør. Og der er da ikke noget bedre end et kæmpe smil:0)

 Man kan godt hygge sig selvom man er en kylling:0)

 

Jeg synes de er lidt nuttede og jeg tænker, at de ville være sjove i en gavekurv eller andet....

Gulerodspostej med æble og champignon

I denne weekend har jeg i den grad nyt, at foråret endeligt for alvor er kommet. Hvor er det bare dejligt, at solen skinner, og at det endeligt er blevet sæson for skovture og udendørs aktiviteter.
Efter i hvad der føles som en uendelighed at have lavet de samme gengangere til aftensmad, er det endeligt lykkedes mig at forny mig lidt....og springe ud i lidt forårsgrønt.

Mit første "spring" blev denne gulerodspostej, som jeg synes var virkelig lækkert (jeg har stadig lidt på køl, som jeg har planer om at spise til morgenmad i morgen).
Den er dejligt frisk og så elsker jeg bare champignon. Så ingen tvivl om, at det bliver en klassiker herhjemme.

Til lejligheden købte jeg en pose hel boghvede og den havde jeg i første omgang lidt problemer med at finde ud af, hvordan jeg skulle tilberede, da det hverken står på posen eller i opskriften...hmm.
Men det endte med at jeg lagde det i blød natten over og kogte det ca. 15 minutter efter grundig skylning.
Og det fungerede rigtigt godt i postejen. Jeg havde ikke lige tænkt på, at det blev mangedoblet, når man koger det op, så jeg havde en kæmpe portion, som jeg ville ærgre mig rigtigt meget over, at skulle smide ud.
Men heldigvis havde jeg planlagt at lave en god portion bananbomber til fryseren og der erstattede jeg quinoaen med boghveden og det blev super godt, da boghveden giver en dejlig luftig konsistens til bagværk. Så skal helt sikkert også prøve det i brød.

Men nu tilbage til opskriften, som lyder således;

4 gulerødder
2 æbler
2 løg
2 fed hvidløg
250 g champignon
1 spsk. olivenolie
1 dl plantemælk eller havrefløde (eller andet:0))
1 dl fuldkornsrismel
1 spsk. tamari
1 dl hel boghvede, kogt
1 dl græskarkerner, blendet groft
1 tsk. timian
urtesalt og friskkværnet peber
4 æg

evt. sesam -og nigellafrø til pynt

- Riv gulerødder og æbler. Hak løg og hvidløg fint.
- Rens champignonerne grundigt og skær dem i skiver.
- Svits løg og hvidløg på en pande og tilsæt champignon. Svits til væden fra champignonerne er 
  fordampet.
- Tilsæt gulerod og æble og svits yderligere
- Rør mel og mælk i grøntsagerne og tag gryden af varmen.
- Rør de øvrige ingredienser i og krydr med timian, urtesalt og peber. Drys evt. med nigella og
  sesamfrø
- Kom farsen i en smurt form og stil den midt i ovnen ved 200 grader.
- Jeg brugte en lasagneform til min postej, så den fik kun 35 minutter. Men næste gang vil jeg nok
  bruge en rugbrødsform, for at den får et mere postej-agtig udseende, som ser pæn ud anrettet på et
  bord, og så skal den nok have omkring 45-50 minutter. Det er altid en god ide at holde øje med den
  undervejs og stikke lidt i den med en gaffel, så man er sikker på at den har fået nok.

 

masser af lækkert forårsgrønt på en tallerken; gulerodspostej, grøn salat med asparges og hellefisk paneret i polentamel....mums:0)

Mit kvindelige ynglingsmad.....og hvad jeg tror på:0)

De seneste år er sundhed blevet en form for religion. Der popper hele tiden en ny kur op omkring endnu en ny sundhedstrend eller kur, som lover dig, at du bliver en bedre, smukkere og mere energisk udgave af dig selv.
Og ja, jeg indrømmer, at jeg følger nysgerrigt med, og synes det er inspirerende og interessant, at få et input i hvordan andre anskuer deres forhold til mad og krop.
Samtidig forsøger jeg virkeligt at tage så meget afstand som muligt, når folk dikterer askese fra det ene eller det andet.
For mig at se handler det i høj grad om at lytte til sig selv og til det kroppen fortæller dig. Og jeg tænker at grunden til at disse kure, de bliver så populære er, at mange af os har mistet denne evne til at lytte til os selv og mærke efter, hvad det er, kroppen gerne vil have. Og hvad vi kan tåle.
Jeg selv har brugt utroligt mange år på at lære dette (og jeg glemmer det fortsat engang imellem, fordi jeg bliver grebet af lyst eller af den stemme, som fortæller mig, at jeg burde leve sundere). Og hver gang er lektionen den samme; enten får jeg ondt i maven f.eks hvis jeg har spist rå kål, eller gulerødder, det kan min mave ikke tåle) eller også mærker jeg en dirrende rastløshed, og en psykisk sult (selvom jeg er propmæt), fordi jeg ikke har tilfredsstillet mit behov for det stykke chokolade, eller det stykke laks eller hvad det nu kan være, man har lyst til, som man ofte springer over (i mit tilfælde kan det indimellem handle om manglende planlægning eller et ønske om at spare).
Men kroppen er vis og skal nok finde på at kompensere på en eller anden måde, og jeg tænker at det ofte er derfor, at mange oplever det at overspise, fordi de higer efter noget, som de enten fornægter sig selv eller vælger at ignorere.

Jeg kunne personligt selv aldrig finde på at hoppe på sådan en kur...det har jeg alt for meget respekt for min krop til. Jeg ved og stoler på, at den nok skal guide mig, når jeg husker at være stille med den og lytte. Samtidig ved jeg også med mig selv, at hvis der er noget, jeg virkeligt ønsker at give min krop, som jeg instinktivt ved, at den har godt af, skal den nogle gange læres lidt op.. Lige for tiden øver jeg mig f.eks i at spise smør på mit brød, fordi jeg ved, at smør er godt for nervesystemet, og jeg ved, at jeg vil have godt af det ekstra fedt, som f.eks er med til at afhjælpe de smerter, jeg har omkring min menstruation.
Der er dage hvor jeg virkeligt får kvalme af dette, men alligevel fortsætter jeg i små mængder, til jeg kan mærke, at kroppen har vænnet sig til det.
Det eneste jeg desværre endnu ikke mestrer er at tage en spsk. olie rent. Det giver mig simpelthen følelsen af at skulle kaste op.
Derfor har jeg opøvet min krop til at starte dagen med smoothies. I starten kunne min mave slet ikke klare alt det syre fra bærrene, men nu har jeg vænnet den til det stille og roligt, fordi jeg instinktivt ved, at jeg har brug for hørfrøolien og det er den eneste måde, jeg kan få det ned på.
Til gengæld siger min krop et stort Nej til rå grøntsager og for mange kerner og rå nødder (var der nogen der sagde raw food?). Den siger stort NEJ til store mængder mælkeprodukter, specielt af den fede slags.
Og den siger et stort nej rugmel og hvedemel...jeg bliver simpelthen oppustet og får ondt i maven.
Og den siger et stort nej til tomat, røget fisk og syreholdig frugt som æbler og ananas i store mængder.
Og generelt siger den bare nej til kold mad. Jeg skal helst have det stue temperatur for at føle mig veltilpas.

Men der er også rigtigt mange ting,den siger ja til,og som jeg elsker at fylde i min krop og hvor jeg efterfølgende nærmest emmer af velvære, fordi jeg kan mærke,at det er det gode brændstof, jeg fylder på......det er mit kvindelige ynglingsmad, som jeg altid ved, vil gøre mig i godt humør. faktisk laver jeg ofte en liste over dette, for at være sikker på at huske, når sindet glemmer......

Noget af mit kvindelige ynglingsmad er;

riskiks med banan og peanutbutter
Laks ovnbagt med birkes
karry....i stort set alle afskygninger
mørk chokolade og konfektkugler med kakao.
Mine muffins eller søde brød
grøntsagstærte
aubergine
broccoli
avocado...gerne toppet med citronsaft og purløg
bær en masse.....specielt blåbær
soyayoghurt og tofu
Linser
kogte rødbeder
mandelsmør
søde kartofler
æg
pandekager m spinat eller banan
gulerodssaft
ingefær
Glutenfri boller fra ren kost (de bedste i byen efter min mening)
Hjemmebagte boller m kold øko smør
hummus og bønnemos
hjemmelavet basilikum pesto...er bare godt på ALT
valnødder

Og ja jeg kunne fortsætte....det jeg egentligt vil frem til med dette er, at jeg synes det er super vigtigt at huske på det, man elsker og som giver glæde i kroppen. For lige så vigtigt er det at nære sjælen, som det er at nære kroppen.
Jeg kan huske første gang, jeg så filmen "The secret". Han pointerer netop dette....at det er så vigtigt at gøre det,der gør dig glad, om det er at tage en slapper på sofaen med en god film ellet spise en salami sandwich....så handler det om den indre følelse af glæde og tilfredsstillelse.
Og dette selvfølgelig samtidig med at man bruger sin sunde fornuft.
Hvis man er afhængig af light produkter, cigaretter eller cola, mener jeg, at det er et udtryk for, at man har mistet kontakten til sig selv og sin krop, og det er den, man skal have arbejdet med først og fremmest (og tro mig jeg ved hvad jeg snakker om, i mine unge år var jeg afhængig af det kick sukker gav mig).....og jeg er stadig afhængig af det kick, jeg får af helt mørk chokolade, men jeg kan straks mærke, når depoterne er fyldt op, og det giver mig aldrig dårlig samvittighed.
Dårlig samvittighed er nok det værste, man kan byde sin krop, så hellere tilgive sig selv og give sig selv egen-omsorg.
Der er endnu en dag i morgen........og der er ingen, der tager skade af en pose blandet fra kiosken eller en cola engang imellem.
Tværtimod tror jeg, at det er sundt at bryde lidt regler og slå sig løs engang imellem:0)

Jeg finder ofte inspiration til positive og dermed sunde tanket i disse englekort, som jeg bare elsker at kigge på..............
De er gode til at minde mig om, hvor vigtig egen-omsorg er.