Jeg har siden sidste år haft denne opskrift ved baghånden, som jeg hele tiden har ledt efter et påskud til at prøve af og resultatet blev ikke mindre end perfekt og meget smukt. Og når så kagen ovenikøbet både er sukker, mælke og glutenfri er det lige før, at jeg kunne finde på at spise den til morgen mad en dag hvor der bare ikke er appetit til andet end noget ekstra lækkert.
Der er altså et eller andet med min hjerne og et mix af en masse aromatiske krydderier.....jeg kommer til at føle mig helt salig og nærmest lykkelig efterfølgende. Så det er absolut ikke sidste gang i løbet af dette efterår og den kommende vinter at denne kage kommer på bordet.
Opskriften er udarbejdet af Nanna stigel. Man kan finde flere opskrifter på sunde skønne kager på hendes blog www.nannastigel.dk
Som altid har jeg ændret lidt i den oprindelige opskrift.
Min version kommer lige her;
Magisk æblekage
250 g dadler
2 dl vand100 g kokosolie
100 g mandler
100 g valnødder
150 g fuldkornsrismel
1 tsk Ingefær pulver
1 tsk bagepulver
1 tsk nellikepulver
1 tsk kardemommepulver
2 tsk kanelpulver
1 tsk vanillepulver
½ tsk muskatnødpulver
2,5 dl rismælk
3 æg
2 store æbler
1 god håndfuld blåbær
Dadler og vand kommes i en gryde, kog løs i 10-15 minutter. Kom så kokosolie i og kog dadlerne møre (bruger du friske dadler er det ikke nødvendigt med så lang kogetid, da koger du dem bare op og lader dem simre et par minutter med kokosolien).
Tænd ovnen på 175 grader.
Bland alle de tørre ingredienser sammen.
Kør nødderne i foodprocesseren til de er malet til mel. Tilsæt daddelmasse og kør til massen er nogenlunde ensartet.
Tilsæt derefter rismælk og de tørre ingredienser skiftevis og lad foodprocessoren kører ind imellem.
Tilsidst tilsætter du æggene et ad gangen.
Hæld kagedejen op i en smurt tærteform. Skær æbler i ikke alt for tynde skiver og læg dem tæt ovenpå tærtedejen. Dekorer med blåbær. Drys med kanel og vanillepulver og bag kagen i ovnen i ca. 50 min ved 175 grader.
Jeg serverede tærten med soya youghurt rørt op med mandelsmør og lidt ekstra blåbær...mums!
Men vanille is eller flødeskum kan jeg forestille mig også vil være et hit.
Er den ikke bare smuk.....?:0)
Og den færdige tærte, som er knap så smuk.....
Og her serveret med soyayoughurt og ekstra blåbær.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar