For jeg må være helt ærlig og sige, at der kører ikke så mange andre ting rundt i hovedet på mig lige fortiden, end hvad jeg skal have gjort klar og forberedt, inden min lille dreng melder sin ankomst.
Det er helt fantastisk, som han sparker og slår kolbøtter døgnet rundt. Jeg er så taknemmelig for, at han er så livlig, og at jeg dermed kan slippe alle bekymringer, hvad angår hans velbefindende.
Det er helt vildt....er ganske overbevist om, at jeg er mor om en måned...jeg kan slet ikke beskrive hvor meget, jeg glæder mig.
Hormonelt kan jeg også mærke, at det nærmer sig, for jeg er ret sikker på at jeg kunne leve af chokolade fra nu af og indtil fødslen. Min søde tand taler virkeligt for sig, men jeg er også ved at være virkeligt utålmodig nu og trænger bare til at holde ham i mine arme....
Men indtil da kan jeg lige så godt fylde fryseren med alskens lækre ting. Udover mørk chokolade er en af mine favoritter lige pt. disse super lækre pandekager. Jeg fandt opskriften på en seddel ovre i Super brugsen, og er ret sikker på at den er fra ham umahro:0).
Jeg har erstattet noget af rismelet med kokosfibre. Et produkt jeg på det seneste er blevet ret glad for og varmt kan anbefale til bagværk.
Det gode ved disse pandekager er at de er let syrlige og dermed ikke for søde. Elsker dem med peanutbutter, ekstra bær og et drys kakaonibs.
Perfekt graviditetsforkælelse:0)
4 æg
3 moste bananer
1½-2 dl. boghvedemel
1 dl kokosfibre
½-1 dl. rismel
2 spsk. kokosolie, let smeltet
friskpresset saft af en citron og evt. skal
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. kardemomme
½ tsk. stødt muskat
Et drys himalaya salt
1 dl mandler, grofthakket
2-3dl blåbær (jeg brugte dem fra frost)
Pisk æg, bananer, boghvedemel, kokosfibre, rismel, kokosolie, citronsaft, vanilje, kanel, kardemomme, muskatnød og salt sammen til en tyk og luftig dej.
Vend de hakkede mandler og blåbærrene i dejen.
Varm lidt kokosolie op på en pande og steg dem ved middelvarme til de er lysebrune og sprøde på begge sider....
Dette var så det eneste billede jeg fik taget af pandekagerne inden de blev konsumeret eller smidt i fryseren. Det går lidt hurtigt lige pt. og man kan vist roligt sige, at jeg er glemsom.
Og så kommer der lige et billede af disse fine blomster, jeg fik af min kæreste forleden. Synes simpelthen at de er så smukke og det gør mig glad at have noget smukt at kigge på, når jeg går død på sofaen om eftermiddagen. Vi blev enige om at de er en slags mors dags ting, fordi mor det er jeg jo snart:0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar